Tilbage til forside

Værd at vide

 Hvornår samler vi ind?

Vi samler ind søndag den 9. september i tidsrummet 10.00-16.00.

 Hvordan får jeg fat i min indsamlingspose?

Alt hvad du skal bruge for at samle ind, vil du får tilsendt med posten – både indsamlingsposen, som er en helt ny type indsamlingsbøtte, og et kort over din rute. 

Indsamlingsposen afleverer du til din lokale indsamlingsleder, når ruten er slut. 

 Må jeg samle ind i Region Nordjylland og Region Sjælland?

Vi har desværre ikke tilladelse til at samle ind i hverken Region Nordjylland eller Region Sjælland i år. Men bare rolig – det har vi til næste år. Der bliver indsamlingen nemlig landsdækkende. Heldigvis kan du starte din egen digitale indsamling. Se spørgsmålet ovenfor.

 Hvor afleverer jeg indsamlingsposen?

Du afleverer din indsamlingspose til din lokale indsamlingsleder, der glæder sig til at tage imod dig og hver en krone, du har samlet ind. Lige så snart du har tilmeldt dig som indsamler har du mulighed for at finde mere information om din indsamler.

 Skal jeg være over 18 år for at samle ind?

Nej. Både børn og unge er selvfølgelig meget velkomne!

Eneste krav er, at børn under 11 år skal følges med en voksen, og børn og unge mellem 11 og 18 år skal følges ad to og to.

 Må vi gå flere sammen?

I må gerne gå flere sammen – det er både hyggeligt og tiden går hurtigt, når man er sammen om at samle ind.

Når I tilmelder jer, kan I vælge to ruter, der ligger i forlængelse af hinanden. I kan også deles om en rute. Så er det kun én af jer, der skal tilmelde sig som indsamler. 

 Må jeg gå flere ruter?

Selvfølgelig – du må gå alle de ruter, du orker!

Når du tilmelder dig …  

 Kan man tilmelde sig uden at kende en indsamlingsleder?

Du kan sagtens tilmelde dig uden at kende en indsamlingsleder.

Du tilmelder dig bare som indsamler. Så sørger vi for at finde en lokal indsamlingsleder, som tager imod din indsamlingspose og giver dig et stort TAK, et high five eller et kram!

 Hvor lang tid tager det at samle ind?

En rute tager ca. 3 timer at gå.

 Jeg kan ikke gå i 3 timer. Kan jeg alligevel samle ind?

Hvis du ikke har mulighed for at gå hele ruten, må du naturligvis gerne afkorte turen eller få en ven til at gå resten for dig.

Det er også muligt at samle ind foran et lokalt supermarked. Din indsamlingsleder vil på forhånd aftale med supermarkedet, at du kommer og samler ind foran supermarkedet.

 Kan jeg samle ind på andre måder?

Ja – du kan starte din egen indsamling lige her: https://dk.betternow.org/projects/scleroseindsamlingen2018

Du kan også starte en fundraiser på Facebook – gå ind på vores facebook www.facebook.com/Scleroseforeningen,  scroll ned til ”Fundraisere” , klik på ”opret” og følg facebooks instrukser.

TAK fordi du vil samle ind – sammen står vi stærkere mod sclerose!

Vil du vide mere?


Har du spørgsmål til indsamlingen, er du velkommen til at skrive til
indsamling@vistaaropforhinanden.dk eller ringe på 39 77 80 30.



Læs mere om sclerose og
Scleroseforeningen